guldkorn

Anton blev to 4.august, Signe fyldte fem 15. maj, Eva nåede ni den 17. august, Martha fik sin fødselsdag nr. 13, 23. juli 2013 og Asgers fødselsdag er den 26. april 2007. Tænk at få lov til at være mor og far til fem fantastiske børn! 

4. januar 2014

Vi sad omkring bordet og sang, mens Anton kiggede lidt forsigtigt på den hele kyllingesteg.
Far: "Ka du godt li kylling, Anton?"
Anton: "Jaa - farlig!" (Han var bange for kyllingen)

December

Anton hørte en sang med halleluja og sagde spontant:
"Seses-barn" (Jesusbarnet) Så har man forstået ikke så helt lidt om julen! 

19. november

Signe til mor: "Er det sjovt at være mor? Jeg synes, det er skide sjovt at være Signe!"

9. november

Jeg fortalte, at Signe var så sur lige før aftensmad, fordi hun bliver meget påvirket af for lavt blodsukker. Og signe bryder ind og siger:
"Der er ingen, der ved noget om mig. Kun Gud - og mig selv."

7. november

Eva: "Nu er det den tid, hvor man bare skal lade neglene gro, så man kan skrabe julekalender..."

26. oktober

Signe: "Er jeg det eneste barn i hele verden, der aldrig hører efter?"

26. september

Signe: "Ser Anton stadig sådan ud, når han bliver stor. Sådan med små søde ører og lille sødt hoved og næsten ingen hår?"

September

Antons første sætning:
"Bama gav mos on" (Oversættelse: Bamsen er en gave fra moster og onkel)

4. september

Signe: "What, jeg er pæn!" (siger Signe, da hun ser sig selv i spejlet med sin nye gymnastikdragt på)

Signe har selv opfundet to nye udtryk:
At gå på balline (en sammentrækning af ballerina og at gå på line)
Kunsteri (når man kan noget flot og gør det) 

August

Signe: "Jeg vil gerne være voksen, for så skal jeg ha en lyserød bil med nul tag."

25. august

Signe: "Det irriterende ved at ha liver her - det irriterende ved at være på jorden - det er fluer!"

22. august

Signe: "Far, ved du hvorfor jeg ved alle Antons ord? Det fordi, jeg har hørt det!"

25. juni

Signe: "Alle er dumme undtagen Eva og mig selv. Og jeg mener det!"

18. juni

Signe: "Ved du, hvorfor jeg sover så længe? Det er fordi, jeg ikke kan få åbnet mine øjne. Og så falder jeg jo bare, hvis jeg går med lukkede øjne."

16. juni

Der lyder skrig og skrål ovenpå. Signe kommer ned og fortæller, at Martha har lukket sig inde på badeværelset og kommer aldrig ud. Og Eva er på hemsen og kommer aldrig ned igen.
Mor: "Hvad skal vi gøre ved det, Signe?"
Signe: "Jeg VED, de fortryder det."

4. juni

Signe sidder i sin seng om morgenen: "Jeg tænker altid på farfar, jeg glemmer ham aldrig."

19. april

Signe sidder og leger med Playmobil, da mor kalder.
Signe: "Jeg kommer lige om lidt. Jeg skal bare ha afklaret noget."

18. april

Martha: "Nej mor. Du skal ikke stå her og anstrenge dig. Gå bare ind og hvil din ryg, så klarer jeg frokosten!"

10. april

Signe: "Hvis jeg var voksen, så ville jeg besøge jer 1000 gange."

31. marts
Påskedag funderede Eva over gudstjenesten skærtorsdag, hvor vi var på besøg i en anden kirke:
"Det hele handlede bare om alteret og brød og vin - og så var det bare saftevand, vi fik. Det forstår jeg ikke!"

13. marts

Signe siger til Martha: "Du skal tage spoddigoddi på" (bodystocking).

12. marts
Signe: "Askepot er død ligesom farfar. Og så får hun sit eget tøj på og bliver lagt ned i en kiste og sammen med en masse tegninger og låget bliver lagt på og der står en masse mennesker rundt om, som er kede af det."

10. marts (dagen efter farfar døde)
Signe: "Pyt med farfar er død. Jeg vil alligevel gerne besøge dig, farmor."

2. marts

Signe: "Anton har en rygsøjle på kinden!"

1. marts

Signe: "Når jeg flytter hjemmefra, skal hele min familie med."

22. februar

Signe: "Jeg stammer ikke fra Adam og Eva. Jeg stammer fra mor!"

22. januar 2013

Signe sidder på toilet, mens mor skifter Anton.
Signe: "Jeg er færdig!"
Mor: "Du må lige vente, til jeg er færdig med Anton."
Signe: "Bare hvis du havde fem hænder, så ku du godt tørre mig imens."

24. december

Signe er ved at pakke til familieweekend og udbryder:"Oh, no!"
Mor: "Hvad betyder oh no?"
Signe: "Det betyder, man er bange for, at der ikke er plads i tasken."

12.december

Signe så, at vi kyssede hinanden: "Hvorfor kysser I? Er I gift eller hva?"

5. oktober

Signe: "Engang var tiden ved at løbe fra Lone (børnehavepædagog). Men så tog hun bare uret ind på maven. Men det løb alligevel fra hende. Det var fordi hun skulle med bussen."

3. oktober

Signe: "Jeg kysser Anton, fordi jeg elsker ham. Og når jeg bliver voksen og Anton bliver voksen, så skal vi giftes.

17. august

Signe tar en bid af Mosters lækre blommetærte og udbryder:
"Det er så ikke den goeste kage!"

27. maj

Martha: "Evas fødder bliver altså mindre af, at man vasker dem!"

23. maj

Signe sidder og bladrer i den store prinsessebog:
"Jeg tør altså ikke kigge i den her bog. Det er en ond bog - men også en smuk bog." 

12. maj

Mor: "Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave?"
Signe: "Diamanter"

April

Signe. "Mor, kommer ordet unfair fra Afrika?"

Signe "Farmor en god strikkepige"

Signe plukkede en blomst, der ikke var sprunget ud. Og da vi spurgte hvorfor, sagde hun:
"Jeg ka jo ik sæt den på igen!"

19. marts

Eva: "Jeg tror aldrig, jeg har haft en dag, hvor jeg ikke har haft nogen at lege med. Hver dag er en god dag."

20. februar

Eva: "Må jeg be om vandet, far?" (hvorefter hun hviskende tilføjer:) "Det må gerne gå lidt hurtigt, for jeg er lidt tør i munden."

13. februar 2012

Eva: "Jeg tror, Signe havde forventet, at vi skulle se videre på filmen. Og nu er hun ked af det eller skuffet - eller begge dele."

2. december

Signe: "Der er ingen, der kan være sødere end mig!"

24. oktober

Signe: "Pippi, Annika og Tommika"

13. oktober

Mens vi kørte i bilen på vej til svømning, sagde Eva:
"id vi kunne flyve og der ikke var andre, der kunne. For så ville der bare være prop. Vi skulle være de eneste, der kunne flyve. Det kunne være sjovt."

21. september

På vej i byen sammen med mor, fortæller Martha:
"Tænk hvis man indimellem blev hevet væk fra det man lavede og dumpede ned i en lækker sækkestol med en god bog og rundt om en var der fyldt af mennesker, der sad og læste for sig selv. Ingen hviskede. Der var bare dejlig læsero. Og når man så ikke ville læse mere, så fløj man bare tilbage til det, man kom fra og så var der måske bare gået et sekund. Lidt Ligesom Narnia." 

Og Martha drømmer videre:
"Tænk hvis alle sov på samme tid og vågnede op på samme tid. Så ville alle være friske på samme tid og man ville aldrig gå glip af noget!"

-----------------------

I dagene efter Asgers død

Martha: "Da Asger var død, var det næsten som en drøm. jeg kunne ikke få det ind i min tanke. Det var ligesom da han blev født."

Eva: "Gud kommer snart og trøster os."

Martha: "Mor, hvis du bliver ked af det, skal du bare komme ind til mig, for jeg er så go til at trøste!"

Da Eva så Asger i kisten hjemme i stuen, sagde hun:
"Han er ikke død, han sover bare."

Efter at have set et videoklip med Asger siger Martha:
"Jeg kan godt forstå I er så kede af det, når han er så sød."

---------------------

16. august

På vej hjem fra børnehaven ser Signe en regnorm.
"Se, der er lige en snegl - den har bare tabt sin ryg"

12. august

Signe: Hvor blød er Allan? (Allan er en bamse)
Han bløder...

28. juli

Signe: Jeg græder og så ryster man. Først græder man med øjnene og så græder man med halsen.

16. juni

Martha: Min største drøm er at blive dyrepasser og passe alle dyr i hele verden.

12. juni

Eva: Far, jeg synes det er svært at forestille sig, hvordan der er i himlen. Der må jo være bedre end her. Men jeg har det bare så dejligt!

23. maj

Eva synger:
Mor og far dækker bord
Martha ligger på sofaen
Signe spiller på klaver
og jeg sidder her
og digter en sang
kalla kalla u-uh
kalla kalla u-uh
og Asger er i himlen

2. maj

Signe kommer ned i stuen for anden gang efter at være blevet puttet
"Jeg sku bare lige tælle dig noget - tælle dig at jeg elsker dig, mor"

9. april

Eva: Det er vildt at man kan få penge for at rydde op på sit værelse. Hvis man var tyv, kunne man jo bare rydde op på en masse værelser...

26. marts

Signe: Mor, dig er heldig for mig og mig er heldig for mor.

18. marts

Signe: Far, dig glemted noget....Signe!

7. marts

Mor spørger Signe, hvor mange andre i vuggestuen, der var klædt ud som Karlson på taget
Signe: Der var ikke fire, der var ikke tre, der var kun én Karlson!

15. februar

Eva: Far, jeg kan finde på en leg lige meget hvad det er.

10. Februar

Signe sidder ved frokostbordet og peger på karsen:
"be om græsplænen"

7. februar

Signe: Moar, jeg vil ikke sove! Jeg vil ned til min lille far.

31. januar

Signe: Vi har en lille sød pige derhjemme - og hun hedder Signe!

27. januar

Signe: Du læs bog for mig, mens mor sover
Far: Det skal jeg nok
Signe: Tak, far.

10. januar

Signe: Mig go, far.

7. januar

Eva: Det er underligt. Dengang jeg gik i børnehave ville jeg gerne i skole. Og nu når jeg ser min børnehave, vil jeg gerne derind. Sådan er det også med sommer og vinter.

5. januar

Signe: Dig ligner en bjørn, Far. Bjørnen sover, bjørnen sover i sin lune hule...

3. januar 2011

Eva: Mor, det der med grøntsager, det dur bare ikke lige til mig...

31. december

Signe: Ik ta billed på mig, far.

Signe omme fra sin plads i bilen: Mor, SÅ få min slikkepind, mor.

19. december

Signe: Mig brænde-hamrende på min pande.

15. december

Signe: Mit ben sidder fast. Må ik gøje af (gå af). Mig ked af det. Mit ben sidder fast!

9. december

Eva: Mor, jeg tror altså det der vokseværk har virket. For jeg kan ikke så godt passe mine støvler og mit bælte strammer også lidt.

8. december

Signe: Min kanin venter mig hjem senged

28. november

Eva: Hvis Asger havde været her, kunne vi tænde et lys hver i adventskransen.

27. november

Eva: Jeg vil gerne lave en juledekoration mere, for jeg synes nemlig, jeg er så go til det!

Bedstemor: Kom her Signe og gi bedstemor en krammer
Signe: Vi kommer igen. Ikke sig farvel, bare sig hej hej

21. november

Martha: Gid vi havde et klaver i bilen!
Eva: Så skulle det være et håndklaver.
Signe: Håndklæde?

8. november

Eva: Jeg ved lige præcis, hvad jeg har brug for nu. Jeg har brug for at sidde stille og se en film, for jeg er meget oppe at køre...

28. oktober

Martha om et skarpt sving i nærheden af Skejby sygehus:
Det var et smart sted at køre galt - når hospitalet er så tæt på sygehuset.

Signe ber aftenbøn: Tak Gud bedstemor sove, tak Gud bedstefar sove, tak Gud far sove, tak Gud mor sove...(Eva gir Signe en krammer)...tak Gud Eva elsker Signe...

26. oktober

Eva: Ved du hvem, man kan være bugtaler for, når man er forkølet? - en gris :-) 

23. oktober

Vi fik flæstesteg og Signe sagde: Gerne smage det der pølse-fisk!

20. oktober

Martha: Jeg er så mæt, at jeg ikke engang ville tage et stykke slik, hvis det pludselig regende med slik.

24. september

Signe: Signe kalder - saaft!

23. september

Mor henter Signe i vuggestuen: Heej, min mor kom. Hjem til far, vuggestuen blive her!

1. september

Signe ser en bus med flag på og udbryder: Bus føsda - og fortsætter med at synge: Buus føsda, hurra, hurra, hurraaa...

11. august

Signe: Moar - læppe dæk bord?

9. august

Eva lige efter at Bedstemor havde brækket armen: Hvis Bedstemor spiller rundbold, kan hun ikke selv kaste bolden op!

2. juni

Efter at have slikket smørret af brødet,
siger Signe: Mer mos (smør)
Far: Nej
Signe: Æv!

27. maj

Eva: Der er meget, voksne er ligeglade med.

13. maj

Eva: Jeg ved godt, hvad der sker, hvis man blir 1000 år uden at blive gift. Så får man en lagkage lige i hovedet!

25. april

Signe: Signe er seej!

24. april

Signe: Signe og far - jaaaa

18. april

Signe: Moar! Suller (jeg er sulten).

April 2010

Signes første sætning: Dar mad! Og måske den anden: Nin sov seng (kaninen skal sove i sengen).

26. marts

Eva: Fetaost er ikke det sundeste. Det sundeste er at tro på Gud (og hun har jo faktisk ret - det er i hvert fald det mest livsforlængende, man kan forestille sig!)

Eva: Marie Louise siger, at hun har en storebror, der er højere end hendes mor. Det vildt! 

7. marts

Eva: Jeg har tabt en tand i min mund. Den ligger og flyder og smager som et bolche.

27. februar

Martha: Tænk hvis det havde regnet med cola! det ku det da lisså godt, for det jo Gud, der har bestemt, at det skal regne med vand!

Eva: Av! Dine tænder skal du ikke bide med. Du skal spise med dem. Ka du forstå det?
Signe: Nej
Eva: No no no NO! Ved du ik hva "no" betyder? Ka du ik forstå det? UD!
(døren smækker og Signe græder)

22. februar

Martha: Far, jeg synes det er godt at drenge er opfundet. For ellers ville det ikke ha været så sjovt. For i klassen er drengene så sjove...og hvis drenge ikke var opfundet, ville du heller ikke ha fandtes, far.

18. februar

Eva: Det er altså næsten som om bedstefar og onkel og mig hører sammen på en måde - for vi kan allesammen godt li kød!  

Martha: Mor, jeg har ondt i maven, fordi jeg glæder mig til at farmor og farfar kommer.

16. februar

Eva: Mette og Frederik er bare nede i alt det varme. Og når de kommer hjem, kommer de hjem til sommer.

1. februar

Eva synger og digter: I´m a Barbiegirl - oste oste-hø-øvl

24. januar

Frida og jeg sad i bilen og diskuterede, om jeg havde kørt over for taxagrønt, da Eva pludselig siger omme bagfra: Hold nu op med at slås, mor og far. Der skete jo ikke noget, lissom!

16. januar

Eva: Mænd fjoller altid! Det gør Noomis Christian også. Men han fjoller mere end dig, far. 

11. januar

Eva: Den der er min allerbedste ven til svømning er Martha. Og det er der ikke nogen der kan lave om på.

10. januar

Eva: Den dag vi skal på pooltur er en skønne dag.

7. januar

Martha: Signe tog en bid af en kartoffel med skrald på. Men hun spiste ikke noget af indvoldene!

4. januar 2010

Eva: Jeg kan bedre li majskolber end frie majs.

31. december

Martha: Bruger dronningen virkelig et helt år på at skrive den tale? Far bruger da kun et par dage...

20. december

Eva råber: Jesusbarnet er væk. Jesusbarnet er væk, Martha.  Hovedpersonen i krybbespillet er væk!

 

10. december

Martha: "Jeg har så mange sommerfugle i maven, at jeg kan flyve. Ved du hvorfor? Fordi vi skal spille krybbespil i dag."

8. december

Eva: "Det er vigtigt at huske, hvordan det er at være barn. For ellers kan man jo ikke fortælle det videre, når man blir voksen!" 

26. november

Mor: "Du skal ta tøj på"
Eva: "Men mor, er du så splinter hamrende skør?"
Mor: "Hvorfor det?"
Eva: "Jeg HAR tøj på."

23. november

Efter at ha puttet Signe helt selv, læst bog, sunget en hjemmelavet godnatsang og bedt en lille bøn, sagde Martha: "Jeg glæder mig til at få et barn. Hvis jeg da får et barn. Det håber jeg."

Eva: "Det er så træls, når Oscar fra børnehaven ånder på mig.
Far: "Hvad lugter det af?"
Eva: "Oscar!"

7. september

Martha: "Far, nogen gange så tænker jeg på, at der indeni min fantasi står en kænpestor reol, der er fyldt med bøger. Og én af dem er Gulvdyret. Og den blir hele tiden tykkere, når du fortæller."

4. september

Eva: "Jeg skal tisse totalt! Martha, hvis der kun er et toilet, må jeg så godt komme først?

15. august

Martha: "Far, i musik har drengene været henne og pille ved de der trommer - og det lyder faktisk ret gdot!"

29. juli

Eva: "Jeg har mega mange skrammer. Sådan nogen røde nogen, som Signe laver..."

28. juli

Eva: "Hey, der er en fugl med snor i!"
Mor. "det er en drage, Eva."

Eva til Signe: "Der er nogen, der siger, at babyer ik ka en skid. men det passer ik - for du ka noget."

27. juli

Det gik dårligt for Frida i spillet. Hun brokkede sig over terningerne og jeg kaldte hende en dårlig taber. Lidt efter siger Eva: "Du sagde forkert, far. Mor er da ik en dårlig taber - huner en dårlig vinder!"

26. juli

Martha: "Jeg kan bedst sove, når jeg er møgtræt."

20. juli

Signe sidder ved bordet og skriger, og Martha er lidt morgensur. Eva konstanterer: "Mor, i dag har du kun to børn, der ikke er sure - mig og Asger."

17. juli

Martha: "Jeg kan ikke li nogen tid. For om sommeren er det for varmt, og om vinteren er det for koldt!"

17. april

Eva: "Tyve kan også godt lave koldskål. for tyve er faktisk almindelige mennesker!"

23. februar

Eva: "Det trætte hold: Signe ,mig og Martha" 

16. februar

Eva omme fra cykelstolen: "Jeg har altid en tåre i øjet, fordi Asger er død."

30. januar

Eva: "Mange gange så slår mine tænder til en håndvask eller sådan noget."

9. januar

Eva: "Nu ska jeg ha noget at drikke. Og det ska ik bare være varmt. Det ska være ishamrende koldt!"

Eva: "Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn - så! Nu er jeg sikker på, at jeg ikke har nogen lus!"

8.januar

Martha: "Jeg skal nok også ha en mand engang - hvis der er nogen tilbage..."

4. december

Martha: "Far, hvis du koncen-ikk-trerer dig, så får du ikke flest stik!"

1. december

Efter at Signe lige er kommet ind fra barnevognen, siger Martha:
"Åhr mor. Signes hånd er lige så kold som Asg
ers hoved, da han var død."

26. nov

Far: 20 år - så er man voksen.
Martha: "Nej, ikke helt voksen, for Verner er 20 år!"

4. november

Eva: "Jeg tror det blir en bedre verden i Himlen. Der er der nok ikke nogen, der smider skrald og alt sådan noget."

19. oktober

Eva udtaler sig om halsens indre indretning: "I den ene side er madrøret, og i den anden side er vandrøret!" 

26. september

Martha til Signe: "Du har så glitrende øjne."

Eva: "Ved du hvem, der er den største i den her familie? Det er Gud - han er med i alle familier. og efter ham kommer far..."

Eva. "Jeg fik cola i den forkerte hals."

13. september

Martha: "Kan Signe lave armbøjelser?"

Eva til Signe: "Skal du være med, når vinteren kommer? Eller skal du op i Himlen?"







14. august

Eva: "Jeg sveder lige så meget som et varmeskab!"

7. august

Eva: "Hey far. Faktisk havde jeg fået en splint i fingeren. og jeg ku selv få den ud uden at det gjorde ondt!"

5. august

Eva: "Først kommer Martha, så kommer jeg og til sidst kommer Signe. - Det ligesom en burger. Martha og Signe er brødet - og jeg er noget af det indeni."

3. august

Martha: "Det kunne være dejligt, hvis alle døde på samme tid. Så var der jo slet inegen, der blev kede af det."

28. juli

Martha: "Må vi ikke godt ha lov til at rydde op, før vi tar på stranden?"

24. juli

Eva: "Den gale hals er talerøret!"

23. juli

Eva: "Hvor er mini-parken (Mindeparken)? Er den lille bitte bitte bitte?

18. juli

Martha: "Tænk hvis man kunne gå i bad og vaske alt det syge af sig!"

15. juli

Martha: "Vi skal be om, at min rokketand snart må falde ud - og at Eva må sove godt - og at Signe må blive en stor og frisk og rask pige - og at vi alle må sove godt."

22. juni

Martha: "Jeg kan kun li solsikkefrø, når de er helt forladt - når de ikke er på noget..."

Martha: "Det er heldigt, det er nat, når det er nat - skal jeg sige dig hvorfor? Så skal man sove og så går tiden hurtigt."

15. juni

Martha: "Hvis man har nederdel eller bukser på, skal man se sej ud. Når man har kjole på, skal man se flot ud."

9. juni

Eva: "Tænk hvis der fandtes en sugemaskine, der ku samle alle ristede løg op, som jeg har spildt. Ku det ik være smart?"

4. juni

Eva: "Der er lige lovlig tegnet udenfor stregerne på den tegning."

31. maj

Eva: "Snart skal vi ha eftermiddagskaffe. Åh tak. Jeg er også midt om sulten."

24. maj

Eva har smurt sine hænder ind i sæbe: "Se! Er mine hænder ikke meget Pjerrot?"

12. maj

Eva: "Gud findes rigtig, men der er bare aldrig nogen, der har set ham."

Eva: "Martha kører alt alt for hurtigt. Hun er en slubbert."

23. april

Martha: "Jeg ville ønske, jeg havde en højtaler og en snor fra jeres mund. Så kunne jeg bedre høre jer."

15. april

Eva: "Der er spindelvæv inde i min næse."

13. april

Eva: "Jeg er rigtig vokset i nat - ka du ikke huske det? Prøv se min krop!"

31. marts

En sen aften på vej hjem i bilen, hvor forældrene brokkede sig over utålmodige og dyttende bilister, siger Martha omme fra bagsædet: "Jeg hører efter, hvad I siger. Det er spændende!"

29. marts

Eva: "Når man siger Eva Cecilie Søgaard Lind, så siger man faktisk mig!"

26. marts

Martha: "Det er lige meget, om man har en korthåret eller en langhåret mor."

25. marts

Eva: "Når jeg blir stor, vil jeg hedde Store-Eva."

28. februar

Eva: "Det eneste man kan, er at lege og spise - lege, spise og drikke - og sove jo!" 


16. februar

Eva: "Læger er ikke rigtige læger. De har bare klædt sig ud som læger, men de er bare mennesker."

18. januar

Eva: "Vi bor i Asgermorogfarstoresøsterlillesøsterhuset. DET var et langt ord!"

13. januar

Eva: "Mor, det eneste der hjælper på min hoste, er faktisk is."

8. januar

Martha til Eva: Du er den bedste lillesøster jeg nogensinde har haft! Nogen gange er du dum, men i dag er du rigtig sød.

Eva: "Men Martha - det er rigtig sjovt at have en storesøster - der har så mange ting."

Martha: Nogen gange tænker jeg på hvem jeg er og hvor vi er henne...hvem er jeg, hvad er jeg og hvad er det for nogen ting der er her?

5. januar

Eva siger vredt til Martha:
"Den der tar noget fra en der leger - og det gjorde DU - kommer med mig og betale!"

 4. januar

Martha: Hvorfor skal der absolut være noget der hedder udenfor? - Det gør ikke noget, når det er sommer. Og hvorfor er det snevejr i matematikbogen, når det ikke er snevejr her?

3. januar

Eva betragter vores over ti år gamle bryllupsbillede: "Mor, dengang du var flot, var du flottere end Askepot!"

31. december 2007

Eva: "Hvis jeg var et legetøj, så ville jeg købe mig selv!"

20. december

Eva til far: "Hvis jeg var dig, så ville jeg bestemme en masse."

12. december

Eva: "Jeg kan smage inde i min mund at kartofler er sunde... men man skal spise dem, for ellers dør man..."

4. december 

Eva: "Snart går det snart over med julen."

30. november

Martha: "Asger er sammen med den rigtige Jesus. Han kan se den rigtige Jesus. Ej hvor sejt. Man kan godt blive helt misundelig..."

29. november

Martha: "Det tar godt nok lang tid før de her to tænder springer ud!"

Eva: "Mor er ved at føde en anden baby inde i maven."

21. november

Eva med et papir i hånden: "Åh far, der er blevet nåej skoj. Den er blevet våj!"

16. november

Eva: "De har pyntet op til jul i stedet for det ikke er jul!"

14. november

Martha: "Far, glæder du dig ikke til at se min skole med sne på?"

10. november

En lørdag morgen, hvor Eva pludselig græder højt og inderligt, siger Martha:
"Mor, jeg kom til at skubbe Eva med vilje."

23. oktober

Eva: "Jeg sidder lige og tænker lidt på Asger og Magnus."
Mor: "Hvad tænker du så på?"
Eva: "Jeg tænler, hvis jeg kunne trylle dem frem og de sad lige her på gulvet, så ville vi blive så glade. Og så ville vi følge Magnus over til Dina og så ville de også blive rigtig glade."

21. oktober

Eva: "Dumme modulervoks, den klistrer sig fast på mine fingre. Nej, hvor er det strengt!"

14. oktober

Eva er kun tre år: "Mor, dine støvler ligner altså bedstemors. Det da sjovt, men ikke noget at grine af. Det er bare noget at snakke om.

12. oktober

Efter at have løbet hele vejen ned til børnehaven, sagde Eva:
"Når man løber SÅ hurtigt, hedder det at træne!"

11. oktober

Evas begrundelse for at have plukket blomster, selvom hun ikke måtte:
"Det fordi jeg blev så forelsket i dem!"

4. oktober

Eva: "Alle dem der går inde hos Brumbasserne, de går inde hos Brumbasserne. Og alle dem, der ikke går inde hos Brumbasserne - de går et andet sted."

24. september

Eva fandt et billede i en reklame:
"Avisen har bestemt, at vi skal se Askepot i aften."

23. september

Eva; "Jeg så en snegl, som at der stod bom stille."

17. september

Eva: "Jeg gynger næsten helt op til Gud og til Asger og til alle mine venner."

Eva: "Men Martha, jeg savner altså bare Asger"
Martha: "Det gør vi allesammen"
Eva: "Min børnehave savner også Asger."

14. september

Eva: "Jeg er lidt en superhelt - fordi jeg har rødt nattøj på."

8. september

Eva: "Du må ikke klappe på min krop, for så kommer der skoldkopper."

7. september

Martha stak næsen ned i oasisen, der skulle bruges i en dekoration til Asgers have:
"Det dufter af varm sovepose."

6. september

Martha tar en abc-bog ud af hænderne på Eva:
"Eva, skal jeg hjælpe dig med at blive klog? - Jeg blir faktisk også rigtog klog af det her. Mor, kom her hen, for man kan godt lære noget af den her bog!"

31. august

Eva: "Jeg kan bedst li popcorn. Jeg kan li alt godt. Men jeg kan ikke li brændenælder."

30 august

Martha: "Jeg har hørt, at drenge kan blive rigtig rigtig søde, selvom de elsker at løbe efter hinanden og lege fangeleg."

29. august

Eva: "Mor, hvad er det der for noget våde noget, der er inde i dine øjne...? Er det fordi du er ked af, at Asger og oldefar er døde?"

26. august

Martha: "Det er mærkeligt. Jeg falder altid i søvn uden at jeg ikke engang opdager det. Og så går det meget hurtigere!"

24. august

Eva en tidlig morgen: "Far flyt dig lidt - jeg skal rede sengen!"

23. august

Eva: "Uhm...jeg kan allerbedts li død fisk."

Eva: "Når man snakker for meget, snakker man for meget. Det skal man ikke, for så får man ondt i ørerne."

17. august

Eva blev så glad på sin fødselsdag, at hun sagde:
"Jeg kan mærke mit hjerte. Allerede inden gæsterne dukkede op, sagde hun: Det var den aller bedste, sjoveste fødselsdag, jeg nogen sinde har set!"

14. august

Eva: "Jeg så nogen lorter!"

13. august

Martha: "Jeg ved godt hvorfor mors pude er våd. Det fordi hun har grædet."

5. august

Martha til Eva: "Du er min allerbedste veninde, skal jeg sige dig. Aller, aller, aller, aller, aller."

2. august

Eva: "Hvis det begynder og regner, så er det noged skoj!"

30. juli

Martha sidder og kigger på den tand, hun har tabt for et stykke tid siden.
Eva: "Er det den faldne tand?"

28. juli

Mor: "Banker dit hjerte?"
Martha: "Ja"
Eva: "Hvad gør mit hjerte? (Eva svarer selv) Det løber! Mit hjerte siger bank, bank, bank. Det fordi det gerne vil ud..."

22. juli

Martha: "Hvorfor er alle voksne så trætte om morgenen?"

20. juli

Martha: "Hvis Asger levede, ville jeg også invitere ham med til min f'ødselsdag. Nu kan jeg kun invitere ham usynlig med."

19. juli

Martha: "Jeg græd mest den dag i sengen (da Asger døde). Men jeg græder stadig, bare inde i mit hoved. Næsten hver dag græder jeg inde i mit hoved."

15. juli

Eva: "Mine lynlåssko vokser snart."

11. juli

Eva: "Når jeg blir rigtig rigtig stor, SÅ kan jeg klare mig med uden hagesmæk."

9. juli

Eva: "Hej fugl! Jeg skal på camping!"

29. juni

Mor: "Den er lidt lille, den bluse du har på."
Eva: "Men, jeg ER da lille!"

25. juni

Eva: "Det er bordskik, når man har hovedet ind over tallerkenen. Det er bordskik!"

Martha: "Jeg vil være læge, når jeg blir stor. Og når jeg er færdig med det, vil jeg være frisør."

23. juni

Eva om Asger: "Han levede i mangetyve år, og bum - så var han død...jeg forstår ikke hvorfor han døde - men det gør Gud!"

Martha bøjede sig ned og holdt om Evas skuldre: "Du er altid en lille bavian."

Martha: "Min tand er ligesom et rat. jeg kan dreje den!"

22. juni

Eva til Martha: "Skal vi ikke kysse sammen på munden, ska vi ik?"

15. juni

Martha ved puttetid:
"Mor, ved du hvad jeg gør, når jeg bliver ked af det? jeg ber til Jesus om at han må gøre mig glad igen. Og at han må passe godt på Asger."

13. juni

Martha: "Du er storesøster til en lillebror i himlen - det er det sejeste, Eva!"

12. juni

Eva: "Kan I huske dengang vi havde Asger og han var så sød så sød?"

11. juni

Eva: "Jeg havde de her bukser på i overnat!"

8. juni

"Måske er jeg med i Pjerrot-familien", sagde Eva, da hun fik smurt solcreme i hovedet.

7. juni

Eva: "Du må ikke træde på min skygge, far."

6. juni

Martha: "Jeg elsker dig Eva. du skal ikke være bange, for jeg passer på dig - og det gør Gud også."

til forsiden