Asger Tobias 


 en hel lille familie


Som et lysglimt

alt for kort

men evigt skal du skinne!

På Herrens dag

ej et glimt

men evigt skal vi dig se!

Gud holder ikke altid hånden over os, men
han holder altid sine hænder under os.
(Asgers far)

(Ikonet og digtet er fra Asgers farfar)



Vores lille dreng, der blev f'ødt torsdag den 26. april 2007,
  


rejste allerede fra os igen 33 dage efter, tirsdag morgen den 29. maj.


 

Man kan besøge Asgers have på Nordre kirkegård i Århus.


Han ligger i det sydøstlige hjørne tæt på Østbanetorvet, litra R, nr. 297-298.


Hvor er du Gud,
vi spejder ud
af mørket midt i sorgen.
Hvor er din magt,
det du har sagt
om englevagt
og nåde hver ny morgen?

Så kort et liv,
vi råber giv
os vores barn tilbage!
Hvorfor har du
forladt os nu
med dødens gru
og sorgens tunge plage?

Hvorfor er vi
dybt indeni
med sorgen så alene?
Vi savner trøst,
har ingen lyst
kun ondt i bryst,
kan hjertet mon forstene?

For det sekund
gør os så ondt,
når angsten fanger sindet.
I mørket tæt,
et pludsligt sæt,
vi husker let
den dystre del af mindet.

Vi kæmper med
at finde fred
og samle vores tanker.
Trods modløshed,
der bliver ved,
en kærlighed
til Asger i os banker.

En hånd imod
hans bløde fod,
de minder vil vi gemme,
så fin og sund
med mave rund
og suttemund.
vi savner ham herhjemme.

Du misted selv
din søn, dig selv,
da Jesus led og døde.
Din sorg, dit savn
blev os til gavn
en åben favn
skal os og Asger møde.

Hør vores råb
og giv os håb
om lykkelige tider,
hvor vi engang
får lyst og trang
til leg og sang
trods livets mørke sider.

Luk lyset ind
i vores sind,
trøst du os selv i sorgen.
Kom som en ven
og sig igen,
hvor vi skal hen,
hvis det skal blive morgen.

Daniel Søgaard Lind, juni 2007



Se flere billeder af Asger her                                                     til forsiden